Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag og aften med masser af sjov, god mad og godt selskab.
Lørdag den 21. november 2026 Kl. 16.00–22.00 Sønder Hygum Aktivitetscenter Lindealle 1B, 6630 Sønder Hygum
Vi starter med floorball! Vi lægger ud med en omgang floorball, så vi kan få rørt os og få grinet lidt sammen, inden vi sætter os til bords.
Derefter står den på lækker julefrokost! Vi har bestilt en skøn julefrokostmenu fra Sdr. Hygum Forsamlingshus, som blandt andet byder på:
Marinerede sild med karrysalat
Rødspættefilet med remoulade
Æg og rejer med mayonnaise
Varmrøget laks
Mørbradgryde i flødesovs
Tartelet med høns i asparges
Lun flæskesteg med rødkål
Ostefad med frisk frugt
Risalamande med kirsebærsovs
Vi slutter af med julebanko!
Når maden er nydt, finder vi bankopladerne frem og ser, hvem der løber med de heldige gevinster. Måske bliver det dig?
Tilmelding og betaling Du tilmelder dig ved at benytte betalingslinket her under. Husk at tilmelde dig, så vi ved, hvor mange der skal dækkes op til. Tilmelding kræver også at du er medlem af MTB Stensbæk.